CPH Flight Analyzer

Velkommen til CPH's webportal CPH Flight Analyzer.

CPH Flight Analyzer samler alle vores data om støj fra lufthavnens aktiviteter på et sted. CPH har to platforme til formidling af fly- og støjdata.  CPH Flight Tracker viser dig beflyvningen og støjdata som det er "nu og her" og CPH Flight Analyzer går mere i dybden, hvor du kan se data et helt år tilbage. Se videre under "Info" på denne side.

Brug af bane
Vejrforhold

Info

Fra i går

Ofte stillede spørgsmål

flere FAQ >

Hvorfor flyves der direkte henover København og Frederiksberg?

Banesystemet i Københavns Lufthavn består af to parallelle hovedbaner (04L-22R og 04R-22L) samt en tværbane (12-30). Stort set al trafik afvikles på de to hovedbaner, hvor ind- og udflyvning hovedsageligt foregår over Øresund og Køge Bugt. Lufthavnen har derudover en tværbane (bane 12-30), som anvendes i meget begrænset omfang. Når flyene benytter tværbanen, lander og letter de ind over København og Sydsverige, hvilket kan være til gene for mange mennesker. Brugen af tværbanen er derfor begrænset mest muligt og anvendes normalt kun i forbindelse med megen tværvind på hovedbanerne.  


Viser CPH Flight Analyzer noget om ultrafine partikler?

Nej. Webportalen CPH Flight Analyzer er udviklet til at vise og analysere data for støjmålinger og flyvninger omkring lufthavnen (radardata).  


Kan jeg ansøge om at få foretaget støjmålinger i min have?

CPH's to mobile støjmålestationer skal supplere med støjmålinger i områder hvor de faste støjmålestationer ikke er placeret. De mobile målestationer skal som minimum være placeret på samme sted i to måneder, men gerne længere, således at vi får registreret flystøj samt baggrundsstøj under alle vindforhold. Dermed får vi også registreret flystøj med starter og landinger fra begge baneretninger. Vi udformer en årlig måleplan for de mobile støjmålestationer. 


Hvorfor er der ikke forbud mod flyvning i natperioden?

Det er helt korrekt, og det er en vigtig forudsætning for, at Københavns Lufthavn fortsat kan være konkurrencedygtig og udvikle sin status som international lufthavn. F.eks. er det væsentlig for flyfragtselskaberne, at de kan flyve ud og ind i København i natperioden. Til gengæld er der dels en særlig godkendelsesprocedure for planlagte starter i natperioden, dels er der støjgrænser for, hvor meget støj starter og landinger må give anledning til i boligområderne tæt omkring lufthavnen. For at beskytte naboerne og undgå overskridelser af støjgrænsen har Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen og CPH i årtier haft et udvalg (FUNA), der forhåndsgodkender alle planlagte starter i natperioden.


Hvad kan jeg som nabo bruge CPH Flight Analyzer til?

Som nabo til lufthavnen vil du med CPH Flight Analyzer få mulighed for at gå mere i dybden med hensyn til beflyvningen og den støj der er relateret til aktiviteterne. Du kan finde data et helt år tilbage og se større tidsserier af støjdata og flyvninger. Hvordan er der eksempelvis fløjet den sidste måned i forhold til min boligs beliggenhed. Se endvidere opslaget "Hvad kan jeg finde inde på CPH Flight Analyzer" i denne FAQ.


Fra dette websted